Kyllingebrysterne skæres ud i mundrette stykker.
Bland herefter mel, hvidløgspulver, paprika, salt og peber i en skål eller dyb tallerken.
I en anden tallerken eller skål slås æggene ud og piskes med fløde.
Rasp fordeles i en tredje skål.
Kyllingestykkerne vendes først i melet, herefter i æg og sidst i raspen. Det er en fordel at tage al kyllingen igennem hver skål, så du ikke ender med store tykke paneringsfingre, så mere af paneringen sidder på dine fingre fremfor på kyllingen.
Når al kyllingen er paneret lægges et stykke bagepapir i bunden af din airfryer. Klip det gerne til, så det ikke ender med at ramme varmelegemerne, da det kan skabe røg i din airfryer.
Lig kyllingestykkerne ned i kurven på bagepapiret. De må gerne ligge tæt, da de krymper lidt sammen under tilberedning.
Dup gerne kyllingen med lidt olie med en pensel, inden dine nuggets bages.
Tilbered dine nuggets ved 180 grader i 12 minutter i din airfryer.
Server med dip eller andet lækkert tilbehør.